Hot græskarsuppe

– med tilladelse af forfatteren (opskriften er fra bogen “Græskar året rundt”, se litteraturlisten).
800 gr græskar
400 gr store, melede kartofler
3 store løg
1 porre
1 grøn chili
1 rød chili
2 fed hvidløg
50 gr olie/smør
2 tsk karry
½ chorizopølse (el. pepperoni/ristet bacon)
2 l hønsebouillon
salt
Skær græskarkødet i terninger på ca. 5 cm på hver led. Skræl kartoflerne og skær dem i tilsvarende stykker. Skær løgene igennem i 4-5 stykker.
Fjern frøene fra chilierne, skær kødet i papirtynde strimler og tag ca. en kvart fra til senere brug. Pil hvidløgsfedene.

Brun fedtstoffet i en stor gryde og svits karryen let deri. Hæld alle grøntsager i på en gang og vend dem i fedtstoffet, til de er let brunede.

Hæld bouillon over og lad suppen koge ved svag varme ½ time. Tag grøntsagerne op med en hulske og blend dem med lidt suppe ved til en cremet konsistens.

Hæld alt tilbage i gryden og rør rundt. Skær porren i tynde ringe og kom dem i suppen sammen med de snittede chilier. Skær pølsen i tynde skiver og kom dem i suppen.

Lad den koge 5 minutter og smag til med salt. Spis godt brød til.

Comments are closed.