Græskartærte

6 personer. Opskriften er til en stor tærteform (ca. 30 cm i dia.).
Mørdej:
200 gr hvedemel
2 tsk sukker
2 tsk bagepulver
1 knivsp salt
100 gr smør
3-4 spsk vand

Fyld:
½ kg græskar med skal
3 æg
125 gr brun farin
1 tsk kardemomme
1 knivsp revet muskatnød
2 tsk kanel
1 knivsp salt
1 spsk maizena
1 dl mælk

Bland mel, bagepulver, sukker og salt i en skål og smuldr smørret i. Tilsæt vand og ælt dejen til en fast kugle, der stilles køligt ½ time. Skær imens græskarret ud i både og fjern kerner og trevler.

Bådene lægges i et fad med skallen opad. Bag græskarret ved 160 gr C i ca. 30 minutter. Skræl kødet af med en ske og læg det i et dørslag til det holder op med at dryppe.

Bland græskarret med de øvrige ingredienser. Rul mørdejen ud og beklæd tærteformen. Hæld derefter fyldet i og bag tærten i 30-40 minutter ved 175 gr. C. Skru derefter op til 225 gr. C, og bag den yderligere 10 minutter.

Den lune pie kan serveres med græsk yougurt rørt med vanillesukker eller iskoldt flødeskum.

Comments are closed.